Mand kører fodgængere ned i Helsinki
En er dræbt og flere kvæstet i Helsinki, hvor en formodet påvirket bilist kørte ind i fodgængere.
En mand har fredag aften kørt en bil ind i en menneskemængde i Finlands hovedstad, Helsinki. Finsk politi melder om én dræbt og nogle kvæstede.
Ifølge den finske netavis Hufvudstadsbladet er der tale om en trafikulykke.
Bilisten mistænkes for at være påvirket af alkohol, rapporterer tv-stationen Yle.
Politiet kan ikke umiddelbart oplyse mere om, hvor mange der er kommet til skade, eller hvor alvorligt de er kvæstet.
På Twitter skriver politiet, at bilisten er en finsk mand i 50-års alderen. Han blev anholdt på stedet, skriver Yle.
Der er ikke umiddelbart flere detaljer om episoden, men politiet har ifølge Yle lovet at vende tilbage med flere oplysninger.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned