Mand mistænkes for terror ved parlamentet i London
Den sølvfarvede personbil hænger fast i bommen foran parlamentet i London efter at have påkørt afspærringen. Foto: Ewalina Ochab/Ritzau Scanpix
Ewalina Ochab/Ritzau Scanpix
Mand anholdt efter påkørsel af afspærring ved parlament i London mistænkes for terrorhandling, siger politiet.
En mand, der påkørte en afspærring ved parlamentet i London og kvæstede to på vejen, er anholdt mistænkt for en terrorhandling. Det oplyser politiet.
To forbipasserende meldes kvæstet efter at være påkørt af gerningsmandens sølvfarvede personbil.
Manden formodes at være i slutningen af 20'erne, hedder det.
- Han blev anholdt på mistanke om en terrorforbrydelse, lyder det fra Londons politi.
Han bragede klokken 7.37 lokal tid tirsdag mod en sikkerhedsbarriere ved det britiske parlament. Her blev bilen hængende i en bom.
Chaufføren blev meget kort efter anholdt og ført væk.
Et antal fodgængere og cyklister blev påkørt og kvæstet, lød de første meldinger.
Men Londons ambulancetjeneste skriver på Twitter, at kun to personer er blevet behandlet på stedet.
Mindst en cyklist er blandt de ramte. Amatøroptagelser viser en række motionscyklister, der har lagt deres cykler og sat sig ind på fortovet. Ude på gaden ligger en cyklist, der tilsyneladende er ved at blive tilset af en paramediciner.
Et øjenvidne siger til BBC, at det så ud som om, at bilen med vilje blev kørt med stor fart ind i afspærringen. Politiet nåede frem "inden for få sekunder"
Folk er blevet evakueret fra området. Normalt er gaderne ved parlamentet pakket med mennesker om morgenen.
22. marts sidste år kørte den 52-årig britisk statsborger Khalid Masood ind i fodgængere på Westminster Bridge, inden han fortsatte mod parlamentet og kørte ind i en afspærring.
Her lykkedes det ham at dræbte en betjent med knivstik, inden han blev skudt og dræbt af politiet.
I alt mistede fem livet på Westminster Bridge, mens over 50 blev såret.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned