Mand mistænkt for eksplosion i Göteborg er fundet død
En mand blev fundet onsdag fundet død ved Stenpiren (Stenmolen, red.) i det centrale Göteborg. Foto: 9200 Adam Ihse/Tt/Ritzau Scanpix
9200 Adam Ihse/Tt/Ritzau Scanpix
Et lig er blevet fundet i vandet i Göteborg onsdag. Ifølge politiet er der tale om en mistænkt for eksplosion.
En efterlyst mand, som er mistænkt for at stå bag en kraftig eksplosion i en etageejendom i Göteborg i sidste uge, er onsdag blevet fundet død.
Det bekræfter svensk politi.
Politiet har ikke umiddelbart mistanke om, at der er blevet begået nogen forbrydelse i forbindelse med dødsfaldet.
Onsdag klokken 09.13 fik politiet besked om, at der var fundet et lig i vandet i det centrale Göteborg.
Liget er nu blevet identificeret som den mand, der har været efterlyst efter eksplosionen.
Politiet oplyser, at de pårørende er blevet underrettet.
- Det er godt, at han nu er blevet fundet, selv om vi havde håbet, at han ville være i live, siger operationsleder Anders Börjesson i en pressemeddelelse.
- Nu fortsætter udredningsarbejdet for at få et mere klart billede af hændelsesforløbet og årsagerne til eksplosionen.
Siden mandag har den mistænkte mand været fængslet in absentia. Han har også været internationalt efterlyst.
Manden var i 50-årsalderen og havde en forbindelse til den ejendom, som blev ramt af eksplosionen.
- Forundersøgelsen mod den mistænkte mand bliver lukket. Men forundersøgelsen i øvrigt kommer til at fortsætte for at fastslå årsagen til eksplosionen og finde ud af, om der findes andre gerningsmænd, siger anklager Maria Thorell i en meddelelse.
Det var tirsdag i sidste uge, at en etageejendom i det centrale Göteborg blev ramt af en eksplosion.
Da redningstjenesterne ankom til stedet, var der brand flere steder. Hundredvis af beboere måtte evakueres fra deres lejligheder.
16 mennesker måtte bringes til sygehuset. Af dem var fire kommet alvorligt til skade.
Flere butikker i stueetagen var fuldstændig udbrændte efter eksplosionen, og der var markante skader på bygningen.
Svenske medier har tidligere skrevet, at manden er indblandet i en sag om udsættelse fra en bolig. Han skal også tidligere have været involveret i forskellige tvister.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned