Politiet i New York er på jagt efter en mand i fyrrerne, som mistænkes for at stå bag den ueksploderede bilbombe på Times Square i New York.
Manden er blevet set på et overvågningskamera, mens han tager sin skjorte af i nærheden af bilen, lige inden politiet bliver opmærksomme på den suspekte bil og evakuerer tusinder i området.
For at finde frem til den mistænkte mand har politiet blandt andet undersøgt optagelser fra 82 overvågningskameraer placeret omkring Times Square og beviser fra bilen og bomben, som politiet i New York undersøger.
Politichef Raymond Kelly siger, at en fotooptagelse viser den nu mistænkte mand, der opførte sig meget "listigt", efter at han flygtede væk fra området.
Manden er "omkring de 40 år" og er blevet set, "mens han tager en mørkfarvet skjorte af", siger Raymond Kelly.
Myndighederne har efter den ueksploderede bilbombe en stor mistanke mod militante islamister.
- Der er dog ingen beviser for, at det er al-Qaeda eller en anden stor terrororganisation, der står bag episoden, siger borgmester i New York Michael Bloomberg.
Også Raymond Kelly lægger afstand til mistanken mod den pakistanske gruppe Tehreek-e-Tabiban, der på internettet har påtaget sig ansvaret for angrebet.
- Jeg er sikker på, at vi finder dem, der står bag angrebet, siger Raymond Kelly.
Politiet i New York har undersøgt bilbomben nærmere og siger, at den er lavet af samme slags sprængstof, som dræbte 168 mennesker i Oklahoma City i april 1995.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker