Mand skaber frygt i Moskvas lufthavn med bombetrussel
Vidner fortæller fra lufthavnen Domodedovo i Moskva, at en mand ligger på gulvet, og område er afspærret. Lufthavnen meddeler, at der ikke er fundet farlige genstande på ham. Foto: Maxim Shemetov/Reuters
Maxim Shemetov/Reuters
En mand blev passiviseret på gulvet i russisk lufthavn, men sikkerhedsfolk fandt ingen farlige genstande.
Lufthavnen i Moskva blev fredag scene for nogle minutters dramatik, da en mand hævdede at være i besiddelse af en bombe.
Det viste sig senere at være løgn, men sikkerhedsfolk reagerede prompte på påstanden, meddeler lufthavnen Domodedovo.
Da manden passerede et sikkerhedstjek, sagde han, at han var i besiddelse af en bombe.
Vidner fortæller fra stedet, hvordan området blev afspærret, og at manden lå på gulvet. Han blev lagt i håndjern.
Sikkerhedsfolk kunne konstatere, at der ikke var bomber eller andre trusler på manden.
Rusland står midt i afviklingen af VM i fodbold, og Moskva har i disse dage ekstra mange turister fra hele verden.
Driften i lufthavnen er opretholdt på normalt niveau, meddeler lufthavnen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet