En person blev ved nitiden fredag formiddag ramt af skud i bydelen Fosie lidt syd for Malmø centrum.
Ifølge øjenvidner kom en mand ud af en bygning og skød mod en cirka 40-årig mand, der blev ramt i maven. Gerningsmanden forsvandt i en holdende bil.
Den ramte mand er indlagt på et hospital, men hans skader er endnu ukendte. Ifølge politiet var manden i stand til at tale til redningsfolk.
Adskillige personer overværede skuddramaet, og politiet er i gang med at afhøre vidner.
Malmø har gennem et par år været ramt af adskillige skuddramaer. Ved de fleste tilfælde er personer med udenlandsk baggrund blevet ramt.
En knap 40-årig mand blev i oktober i fjor anholdt efter en lang og omfattende politijagt og mistænkt for at stå bag en snes skud mod indvandrere og et drab.
Manden nægter sig skyldig, men politiet siger, at der er omfattende tekniske beviser mod ham.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub