Mand skyder sig selv i lufthavnen i Houston
Lufthavnen i Houston i den amerikanske stat Texas blev torsdag scene for skyderi, da en person affyrede skud og skød sig selv.
Skudepisoden skete i terminal B i George Bush Intercontinental Airport i det nordlige Houston tidligt på eftermiddagen, skriver lokale medier.
De amerikanske luftfartsmyndigheder (FAA) har udstedt et midlertidigt forbud mod alle flyafgange fra lufthavnen.
Politiet i Houston fortæller det lokale medie KHOU 11, at episoden skete ved en sikkerhedskontrol, og mindst en ambulance ankom efterfølgende til stedet.
Manden kom hen til sikkerhedskontrollen, hvor han affyrede mindst to skud op i luften, hvorpå han skød sig selv.
Politiet fortæller, at en sikkerhedsvagt skød efter manden, men ramte forbi, hvorpå manden trak sin pistol, fyrede op i luften og rettede våbnet mod sig selv og affyrede.
Der er ikke meldt om andre sårede efter skyderiet.
Manden, der skød sig selv, er kørt til hospitalet.
Terminalen blev midlertidigt lukket efter episoden.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde