Mand trænger ind i Irans præsidentbygning
Det er uklart, om Irans præsident, Hassan Rouhani, var i præsidentbygning, da en mand med sværd forsøgte at trænge ind. Foto: Reuters/Stephanie Keith
Reuters/Stephanie Keith
Angriber blev såret, da han forsøgte at komme forbi sikkerhedskontrollen ved præsidentens kontor i Teheran.
En mand er blevet såret af skud og anholdt, efter han forsøgte at trænge ind på den iranske præsidents kontor, skriver nyhedsbureauet Fars, som citerer oplysninger fra viceguvernør Mohsen Hamedani.
- Vi forsøger at få identificeret personen og finde ud af, hvad der var hans motivation, siger Mohsen Hamedani.
Han tilføjer til nyhedsbureauet Tasnim, at den indtrængende mand svingede med en stor kniv eller et sværd og var indhyllet i et langt hvidt klæde, som symboliserer vilje til at ofre ens liv.
- Angriberen, som er 35 år, blev skudt i benet, da han forsøgte at komme forbi sikkerhedskontrollen ved præsidentens kontor i Pasteur Street i det centrale Teheran, hedder det.
Nyhedsbureauet Irna skriver, at manden havde passeret en eller to af flere sikkerhedskontroller.
Der ligger også en række andre vigtige regeringsbygninger i området, hvor der er stor sikkerhed.
Det er uklart, hvorvidt præsident Hassan Rouhani var i bygningen, da manden trængte ind.
En række iranske byer blev for nylig rystet af protester mod den økonomiske udvikling i lande. Demonstrationerne fandt primært sted i landets provins og i fattige forstæder.
Store dele af landets befolkning i landområderne har i løbet af det sidste årti lidt under stigende fødevarepriser.Da internationale sanktioner mod Iran blev fjernet for to år siden som led i en aftale om landets atomprogram, var det ellers iranernes håb, at der ville komme et økonomisk boom.
Men det er udeblevet. For unge ligger arbejdsløsheden på omkring 25 procent. Det vil sige, at hver fjerde mellem 15 og 29 år står uden arbejde.
Den iranske præsident har sagt, at folk gerne må demonstrere, men at det skal ske fredeligt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde