Mandag åbner Tysklands museer, zoos og udstillinger
Forbundskansler Angela Merkel smiler, idet hun forlader torsdagens pressekonference om en gradvis genåbning af Tyskland. Foto: Kay Nietfeld/Ritzau Scanpix
Kay Nietfeld/Ritzau Scanpix
Tyskland er så småt ved at åbne op igen efter coronanedlukningen. Men større arrangementer og rejser må vente.
Museer, zoologiske haver og udstillinger over hele Tyskland får lov at åbne op igen fra på mandag, efter at coronaudbruddet tvang dem til at lukke.
Torsdag nåede forbundskansler Angela Merkel til enighed med lederne af de tyske delstater om en køreplan for en gradvis genåbning.
I denne uge kunne mange mindre forretninger genåbne. Og inden for de kommende dage vil det blive besluttet, om skoler og sportsarrangementer må gøre det samme.
Mandag genåbner museerne i Berlin, men det bliver med skrappe krav til håndhygiejne.
De yngste skoleelever får lov at vende tilbage i klasseværelserne i Tysklands folkerigeste delstat, Nordrhein-Westfalen, den 11. maj. Også her skal der stadig holdes afstand og være regler for hygiejnen.
Nogle af de 16 delstater er allerede begyndt at lempe på restriktionerne.
I hovedstaden Berlin og det omkringliggende område er zoologiske haver genåbnet, selv om der er en begrænsning på, hvor mange gæster der bliver lukket ind. Det samme gælder i tre andre delstater.
Visse religiøse sammenkomster, der ellers har været forbudt siden midten af marts, vil igen være tilladt. Det gælder blandt andet dåb, bryllup, begravelser og omskæringer.
Men når det gælder rejser i Europa, er det "endnu ikke på dagsordenen", siger Merkel efter videomødet med delstaternes ministerpræsidenter.
Også større arrangementer som koncerter og festivaler må vente. Der er forbud mod store sammenkomster frem til udgangen af august.
I forvejen er maratonløbet i Berlin og ølfestivalen Oktoberfest aflyst. Begge skulle have fundet sted i slutningen af september.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde