Mandag er knald eller fald for Grækenland og Europa
Mandag er knald eller fald for Grækenland og Europa Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Grækenlands regering taber ny præsidentvalg-runde. Mandag er sidste chance, hvis ikke en ny krise skal ramme.
Det lykkedes heller ikke Grækenlands premierminister, Antonis Samaras, i andet forsøg at få valgt en præsident. Nu skal der være en tredje og afgørende afstemning, som risikerer at udløse nyt økonomisk kaos i Europa.
Samaras kandidat, den tidligere EU-kommissær Stavros Dimas, fik tirsdag kun 168 ud af de 180 stemmer i parlamentet, som behøves for at blive valgt.
Hvis det ikke lykkedes ved den afgørende afstemning mandag at få de nødvendige 180 stemmer, så bliver der udskrevet valg.
Det er en afstemning, som vil blive fulgt verden over, fordi den kan få konsekvenser for verdensøkonomien.
Alle meningsmålinger viser, at et valg i utide vil blive vundet af det venstreorienterede parti Syriza, som ikke vil respektere de økonomiske hjælpepakker, som EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond har indgået med Grækenland for at afværge en statsbankerot og exit fra euroen.
Samaras skal bruge de kommende dage på at overtale uafhængige parlamentsmedlemmer og mindre partier til at stemme for Dimas.
De finansielle markeder og de europæiske lande følger nøje afstemningerne i Athen. De forbereder sig på, hvordan de kan afbøde en krise, hvis ikke der bliver valgt en præsident.
Faren er, at ny uro om græsk økonomi kan forplante sig til andre gældsplagede lande i Sydeuropa.
Fire år efter den græske krise brød ud i lys lue, er regeringen i Athen fortsat optaget af at finde drastiske besparelser på statsbudgettet, der tilfredsstiller IMF og de europæiske långivere.
Græsk økonomi er styrtdykket med massearbejdsløshed og stærkt faldende levestandard til følge.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker