- Han har haft smerter i maven et stykke tid, og man besluttede, at han skulle undersøges af specialister, så det var ikke en akut indlæggelse, siger ANC's talsmand, Keith Khoza.
- Det er en undersøgelse, og det handler ikke om en operation. Der er ikke grund til panik, forsikrer han.
Meddelsen om, at den skrantende 93-årige Mandela er indlagt, kom fra præsident Jacob Zumas kontor lørdag morgen, og det gav straks store overskrifter rundt om i verdens medier.
Det er ikke oplyst, hvilket hospital Mandela er bragt til.
Mandela forlod i sidste måned sit hjem i en landsby i Eastern Cape og rykkede ind i sit andet hjem i Johannesburg.
Mandela har de senere år været stærkt svækket. Hans sidste officielle optræden var ved verdensmesterskaberne i fodbold i Sydafrika i 2010.
Han er i særklasse verdens mest respekterede statsmand, ikke mindst takket være den relativt fredelige afvikling af apartheidregimet, som han afstedkom.
Mandela vandt i 1993 Nobels fredspris sammen med apartheidregimets sidste præsident, Frederik de Klerk.
I 1963 blev Mandela idømt fængsel på livstid for at lede den væbnede gren af ANC. Han afsonede sin straf under hårde betingelse på Robben Island. Først i februar 1990 blev han frigivet.
Men sin vilje til forsoning mellem Sydafrikas sorte og hvide sikrede han sig international respekt og beundring.
Han blev valgt til Sydafrikas første sorte præsident i 1994 og trådte tilbage i 1999 efter en enkelt periode på posten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker