Her ses en Ford Mustang i april 2019 i et udstillingsrum i Javits Center i New York. Foto: Timothy A. Clary/Ritzau ScanpixTimothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Lee Iacocca, den karismatiske tidligere topchef for den amerikanske bilgigant Chrysler, døde tirsdag, 94 år.
Manden bag bilhistoriens ikoniske Ford Mustang er død.
Den karismatiske tidligere topchef for den amerikanske bilgigant Chrysler Lee Iacocca døde tirsdag, 94 år. Det skriver nyhedsbureauet AP og det amerikanske medie Washington Post.
Iacocca er især kendt for at have reddet Chrysler, der nu hedder Fiat Chrysler, fra konkurs i 1980 og gøre bilfabrikanten til en markant spiller på det konkurrencetunge marked.
- Firmaet sørger efter nyheden om Lee Iacoccas død. Han spillede en historisk rolle i at lede Chrysler gennem en krise og gøre den til en sand konkurrencedygtig kraft, skriver Fiat Chrysler i en pressemeddelelse.
- Han var en af de store ledere i vores firma og i hele bilindustrien. Han spillede også en stor rolle på den nationale scene som en filantrop og en forretningsstærk statsmand, skriver virksomheden.
Annonce
Iacocca døde i sit hjem i den mondæne bydel Bel-Air i Los Angeles efter at have været syg med Parkinsons sygdom.
Bilikonet begyndte sin karriere som ingeniør hos Ford og var en af frontløberne på udviklingen af den populære Ford Mustang.
I april 1964 var Iacocca på forsiden af magasinerne Time og Newsweek sammen med en Ford Mustang. I 2013 var der solgt omkring ni millioner udgaver af den ikoniske bil.
Iacocca blev præsident i Ford i 1970, men blev fyret af Henry Ford Jr. i 1978.
Samme år blev han hyret af Chrysler og blev direktør året efter.
Efter at have reddet Chrysler fra konkurs og gjort firmaet til en stærk spiller på bilmarkedet, stoppede Iacocca i 1992.
Lee Iacocca hed oprindeligt Lido Anthony efter sine italienske forældre. Han droppede dog fornavnet, da ingen kunne stave til "Lido". Han efterlader sig to børn.
Forretningsikonet Lee Iacocca er død, 94 år. (Arkivfoto.) Foto: Timothy A. Clary/Ritzau ScanpixTimothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde