Manden med to nobelpriser dør 95 år gammel
Den britiske biokemiker Frederick Sanger, der som den eneste har modtaget nobelprisen i kemi to gange, er død. Han blev 95 år.
Biokemikeren sov ind tirsdag morgen på et hospital i Cambridge, bekræfter Storbritanniens Medicinske Forskningsråd (MRC).
Sanger blev tildelt nobelprisen to gange. Første gang var i 1958 for et projekt om proteiners strukturer og insulin.
Anden gang, den britiske biokemiker blev hædret af det svenske videnskabsakademi, var i 1980, da han sammen med kollegerne Paul Berg og Walter Gilbert udviklede en metode til at "læse dna" - det menneskelige arvemateriale - hurtigt.
Frederick Sanger afviste at lade sig slå til ridder. Han sagde, at han ikke ønskede at blive kaldt "sir", men han accepterede to andre royale hædersbeviser.
Han beskrev sig selv som en "knægt, der bare rodede rundt i sit laboratorium" ifølge Reuters.
En tidligere MRC-direktør Richard Henderson beskriver Sanger som en enestående videnskabsmand.
- Han var en fremragende videnskabsmand, dygtig og med enestående dømmekraft. Han var yderst beskeden, men han var samtidig meget opmuntrende i sit samarbejde med yngre kolleger, siger Henderson ifølge dpa.
Frederick Sanger forskede på universitetet i Cambridge i England.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde