Mange børn og lærere er omkommet under udflugt i Jordan
Mindst 18 er døde, efter at en styrtflod torsdag ramte et område ved Det Døde Hav.
Mindst 18 personer - heraf mange skolebørn - er omkommet i oversvømmelser ved Det Døde Hav i Jordan. Det oplyser en talsmand for Jordans civilforsvar ifølge nyhedsbureauet Reuters.
37 børn og deres lærere var torsdag på udflugt, da en styrtflod ramte området, hvor de befandt sig.
- Kraftig regn fremkaldte en styrtflod tæt ved Det Døde Hav, som skyllede en skolebus med 37 skoleelever og syv lærere væk, fortæller en ansat i Jordans brandvæsen ifølge nyhedsbureauet AFP.
En del lokale familier befandt sig desuden i området, da styrtfloden ramte. De er også blandt de dræbte og sårede, fortæller redningsmænd ifølge Reuters. Mange af de dræbte er under 14 år.
34 mennesker er reddet i sikkerhed efter en redningsaktion med blandt andet helikoptere og hjælp fra civilforsvaret, fortæller en ledende brigadechef til jordansk stats-tv.
Nogle af dem er i kritisk tilstand.
Ifølge det officielle nyhedsbureau Petra var Jordans premierminister, Omar Razzaz, til stede for at overvære redningsaktionen. Det oplyser nyhedsbureauet AP.
Efter ulykken har israelsk militær sendt redningshelikoptere, som skal hjælpe Jordans civilforsvar, fortæller Israels militær i en meddelelse ifølge Reuters.
Samtidig har den jordanske konge ifølge statsmedier aflyst en tur til Bahrain for at følge redningsarbejdet.
Styrtflod er en pludselig stærk oversvømmelse og skyldes som regel stærkt lokaliseret, kraftig nedbør.
Det Døde Hav, der er det laveste punkt på jorden, er omringet af bjerge. Det betyder, at området ofte oplever oversvømmelser og jordskred.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde