Mange dræbt og såret af bombe i Jalalabad
Selvmordsbombere detonerede lørdag sprængstoffer i en bil nær det indiske konsulat i den afghanske by Jalalabad og dræbte mindst seks personer.
En talsmand for Taliban tog umiddelbart efter eksplosionerne skylden for anslaget som sårede omkring 20 personer.
- Tre civile blev dræbt. Derudover begik tre personer i selvmordsbilen selvmord, siger Ahmadzia Abdulzai, der er talsmand for Nangarhar provinsen.
Det menes, at konsulatet var målet for anslaget, men de fleste af de dræbte og sårede var civile i en nærliggende moské.
Terrortrusler har fået USA's udenrigsministerium til at advare amerikanske borgere mod at rejse i Mellemøsten og Nordafrika, og det har samtidig ført til lukning af mere end 20 ambassader og konsulater - blandt andet konsulatet i Jalalabad.
USA's udenrigsministerium advarer i en skriftlig erklæring om, at terrororganisationer muligvis planlægger terrorangreb den kommende tid.
Jalalabad i det østlige Afghanistan ligger på en af de vigtigste ruter mellem Kabul og Pakistans grænseområde, hvor mange militante har baser, og byen har været udsat for en lang række af angreb i de senere år.
Mindst 22 afghanske politibetjente og 60 oprørere tilknyttet Taliban blev dræbt fredag, da hundredvis af militante angreb en politi- og militærkonvoj.
De amerikansk-ledede Nato-styrker står for at skulle trække dets 100.000 kampsoldater hjem næste år. Imens overtager det afghanske politi og militær i stigende grad selv ansvaret for sikkerheden og for nedkæmpelsen af Taliban, som blev fjernet fra magten i 2001.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned