Mindst 49 mennesker har mistet livet i forbindelse med de seneste dages uroligheder i Jamaicas hovedstad, Kingston. Tallet bygger delvist på oplysninger fra landets ombudsmand, der har set ligene af 44 civile, der er blevet dræbt i forbindelse med politiets aktioner.
Ombudsmanden, Herro Blair, har set de mange lig i et slumkvarter i Kingston, der kaldes Tivoli Gardens. Området blev mandag stormet af soldater og politi, der jager en lokal narkobaron, Christopher "Dudus" Coke.
USA ønsker den 41-årige "Dudus" udleveret, så han kan blive stillet for retten tiltalt for narkotikasmugling.
Der er nogen usikkerhed om det faktiske antal af dræbte i forbindelse med de seneste dages jagt på "Dudus". Hospitalskilder i Kingston satte tirsdag tallet til over 60.
De høje civile dødstal skyldes, at mange i Kingstons slumkvarterer betragter "Dudus" som en folkehelt, som de forsøger at forhindre myndighederne i at pågribe.
"Dudus" står i spidsen for en række svært bevæbnede bander, der har bygget barrikader i slummen for at forhindre politi og soldater fri bevægelighed i området.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker