To bomber eksploderede torsdag i det nordøstlige Bagdad og dræbte mindst 18 mennesker og sårede 37 andre, oplyser politi og hospitalskilder.
Den første bombe var rettet mod en politipatrulje i byens Ur-distrikt, mens den anden var rettet mod ambulancer og tilløbende, som ville hjælpe og evakuere de sårede, siger kilderne.
Der var to politifolk og to soldater blandt de dræbte.
Volden i Irak er faldet markant siden 2007, men bombeanslag er fortsat almindelige.
I september kostede sekterisk vold 185 mennesker livet.
USA's præsident, Barack Obama, besluttede i denne uge, at alle amerikanske soldater skal hjem fra Irak inden udgangen af året.
De to lande har længe forhandlet om, hvorvidt de amerikanske styrker skulle efterlade flere tusinde militære rådgivere og instruktører i Irak efter årsskiftet, når de sidste kamptropper trækkes hjem. Men det står nu fast, at alle amerikanere trækkes ud.
Mange irakere er bekymrede for deres lands stabilitet og sikkerhed under den amerikanske militærs tilstedeværelse. I Washington er beslutningen er blevet stærkt kritiseret af Republikanerne
Over 4400 amerikanere har mistet livet, siden den amerikanske invasion af Irak blev indledt i 2003.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker