Mange er dræbt under massakre i irakisk moské
Bevæbnede mænd har fredag åbnet ild i en sunni-moské nordøst for Bagdad, og mindst 68 mennesker er dræbt, oplyser en hospitalskilde ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Vidner til angrebet kommer med vidt forskellige bud på, hvem bagmændene var, efter at den bevæbnede gruppe var trængt ind og skød mod de bedende.
Nogle fortæller, at det var en shiamilits, mens andre hævder, at det var militante fra oprørsgruppen Islamisk Stat (IS).
En lokal beboer fortæller, at angrebet blev udført af en shiamilits som hævn for en vejsidebombe, som havde ramt en af deres patruljer.
En hærchef og en politiofficer siger imidlertid, at fire IS-soldater stod bag: En selvmordsbomber, som sprængte sig selv i luften inde i moskeen, hvorefter tre bevæbnede mænd kom og skød.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde