FN har iværksat en hastekampagne for at skaffe helikoptere til Pakistan, hvor omkring 800.000 ofre for oversvømmelserne kun kan nås fra luften.
- Monsun-oversvømmelser fortsætter med at fordrive millioner i den sydlige del af landet. Det anslås, at 800.000, der har brug for hjælp, kun kan nås fra luften, siger FN-kontoret for Koordinering af Humanitære Anliggender.
- Der akut brug for flere helikoptere, hedder det.
Pakistan har trukket en del af de helikoptere, der har været i brug i kampen mod Talibanmiltsen, til de oversvømmelsesramte områder af landet. Dermed risikerer Pakistan at svække militærindsatsen mod Taliban, der får større mulighed for at omgruppere sig.
- Disse helikopteres første prioritet er at bringe nødhjælp ud, siger en sikkerhedskilde, der ønsker anonymitet. Pakistans hær har også omdirigeret 60.000 af hærens i alt 550.000 mand til nødhjælpsindsatsen.
Den værste naturkatastrofe i Pakistans historie har berørt 20 millioner mennesker. 1500 er omkommet og fem millioner er blevet gjort hjemløse.
- Vi står over for aldrig før sete udfordringer i forbindelse med at bringe nødhjælpen ud, og dette kræver en ekstraordinær indsats fra det internationale samfund, siger FN's nødhjælpskoordinator, John Holmes, som efterlyser mindst 40 transporthelikoptere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker