Redningsfolk arbejder på at nå frem til arbejdere i en kinesisk kulmine, som onsdag blev hærget af en brand 225 meter under jordens overflade.
Det menes, at mindst 36 minearbejdere er indespærret i minen, der ligger i Shangdong-provinsen.
Branden startede i en luftkompressor onsdag aften, ifølge det nationale nyhedsbureu Xinhua.
I forbindelse med en udvidelse af minen blev minen inspiceret af myndighederne så sent som i oktober sidste år. Ulykken bekræfter nok engang, at Kinas minearbejdere har et livsfarligt job.
Det er især i landets utallige kulminer, at der ustandseligt opstår den slags ulykker. Styret i Kina har gentagne gange lovet at tage hånd om den elendige sikkerhed for minearbejderne.
Sidste år udstedte myndighederne en række krav til mineselskaberne om at forbedre sikkerheden. Blandt andet skal minerne inden tre år alle være udstyret med redningsudstyr.
I 2010 omkom 2433 kulminearbejdere i Kina, ifølge de officielle opgørelser. Det svarer til knap syv dødsfald om dagen. I 2009 døde 2631 arbejdere i forbindelse med mineulykker.
De seneste mange års høje vækstrater i Kinas økonomi har konstant øget behovet for mere energi i i landet, og kulminerne har en afgørende rolle i at sikre den nødvendige forsyning.
Minerne dækker omkring 70 procent af energiforbruget i Kina.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker