I Venezuela har mange politifolk store problemer med at holde sig på den rigtige side af loven.
Problemet er så omfattende, at knap hver femte politimand i landet har begået kriminalitet. Der er sågar især tale om grove forbrydelser som mord og kidnapninger.
Det er Venezuelas indenrigsminister, Tareck El Aisammi, som har løftet sløret for tallene. Anledningen var præsident Hugo Chavez' ugentlige radioprogram søndag, hvor han denne gang interviewede indenrigsministeren.
Nu er det på tide at tage fat om problemet, var præsidentens reaktion under interviewet.
- Vi må organisere os bedre. Som det er tilfældet i krig, sagde Chavez og kaldte kriminalitet for "en fjende af revolutionen".
I Venezuela stoppede man i sidste måned med at offentliggøre den nationale drabsstatistik. Det skete samtidig med, at en uofficiel optælling afslørede, at 50 personer bliver dræbt hver weekend i landets hovedstad, Caracas.
Det bringer hovedstadens drabsrate op på 100 per 100.000 indbyggere. På verdensplan er gennemsnittet ni per 100.000 indbyggere.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker