Op mod 38 savnes efter et forlis på Nilen fredag. En færge brække i to dele og en anden tippede rundt efter at være kollideret.
Ifølge politiet og lokale ambulancefolk overlevede en snes mennesker kollisionen ud for byen Rachid nord for Egyptens hovedstad, Kairo.
Men der var modstridende meldinger om antallet af savnede. Der blev rapporteret om 14 og 38 savnede, men kilder i politiet satte tidligere antallet til 80.
Passagertrafik på Egyptens floder er ofte kaotisk, og myndighederne har som oftest ikke styr på antallet af passagerer. Det gør det besværligt at sætte et præcis antal på savnede efter ulykker.
De to færger var begge på vej til Rachid. Den ene var en passagerfærge, som brækkede i to dele. Den anden var en passager- og bilfærge, som tippede rundt. Alle om bord på bilfærgen klarede sig uskadt fra forliset.
Sidst en stor færgeulykke ramte Egypten var i februar 2006, da et passagerskib sank på Det Røde Hav. Det var på vej fra Egypten til Saudi-Arabien. 1034 ud af de omkring 1400 mennesker om bord druknede.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker