Mange savnes efter styrtregn og mudderskred i Hiroshima
Foto: Jiji Press /Scanpix
Jiji Press /Scanpix
Voldsom regn tvinger 3000 redningsarbejdere i den japanske by Hiroshima til at indstille eftersøgningen af savnede efter omfattende mudderskred på en bjergside tidligere på ugen.
Foreløbig er 39 mennesker funder omkommet under mudderet, der begravede huse og veje i området.
Men 51 savnes fortsat, efter skybrud tidligt onsdag satte en bjergside i skred, oplyser myndighederne.
Det er langt flere, end det tidligere blev antaget.
Arbejdet måtte indstilles fredag, fordi der var fare for nye store mudderskred på bjergsiden.
- Operationen blev indstillet (i to distrikter), da bjergområdet der begyndte at ændre form, siger en talsmand for politiet i Hiroshima.
Over 4000 mennesker har fået ordre til at forlade deres hjem, mens regnen pisker ned og rammer den i forvejen meget opblødte bjergside.
Hiroshimas borgmester siger, at redningsfolk kæmper mod uret. De er tæt på at nå grænsen på tre døgn, hvor man anser det for muligt fortsat at finde overlevende.
Redningsholdene har med vilje holdt gravemaskiner væk fra området og bruger de bare næver til at lede efter overlevende.
650 soldater deltager i eftersøgningen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker