Redningsfolk fortsætte med at søge efter snesevis af mennesker, der savnes efter at et fragtskib er sunket i stormvejr ud for Libanons kyst. Der var flere end 80 mennesker om bord, da det forliste.
En talsmand for Libanons militær siger, at 38 besætningsmedlemmer er blevet fundet i live, mens fire lig er blevet bjærget fra Middelhavet efter at Danny F II sank i uvejret. Fragtskibet, der er panamansk indregistreret, medbragte husdyr.
- Vi har fundet 42 personer, heriblandt fire døde, siger talsmanden til det franske nyhedsbureau AFP.
Han siger, at eftersøgningen er blevet udvidet til internationalt farvand ved Syrien.
- Vi har to libanesiske flådefartøjer, to civile fartøjer foruden både fra FN's Unifil-mission i Libanon, der deltager i eftersøgningen. Hvis vejret bliver bedre, vil det gøre eftersøgningen lettere siger han.
En af de overlevende, en filippinsk sømand, har fortalt redningsmandskab, at skibets britiske kaptajn er blandt de omkomne.
Fragtskibet var på vej fra Uruguay til den syriske havneby Tartous.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde