Endnu er det svenske valg ikke afgjort. Der er et godt stykke vej endnu. 1,2 millioner vælgere kan overveje at skifte side. Det gælder især de borgerlige.
Sveriges statsminister Fredrik Reinfeldt siger, at det maner til ydmyghed.
- Valget er endnu ikke afgjort. Vi er bevidste om, at mange nu går ind i den fase, hvor de skal til at bestemme sig, siger han.
Den ene meningsmåling efter den anden har vist, at den borgerlige regeringsalliance har vind i sejlene, men alligevel er det langt fra afgjort. De røde og de grønne gør alt for at få tvivlere og sofavælgere til at stemme rødgrønt.
En Sifo-måling, der er blevet offentliggjort i den svenske avis Svenska Dagbladet viser, at omkring 1,2 millioner vælgere stadig er åbne over for at skifte side. 1125 har deltaget i undersøgelsen.
De vælgere, der er mest bevægelige, er netop Reinfeldts konservative tilhængere. Af dem er 24 procent villige til at skifte side, mens der blandt de rød-grønne tilhængere kun er 22 procent, der er villige til at ændre standpunkt.
Reinfeldt holdt lørdag valgtale i de konservative højborge i Nacka og Täby. Han sagde, at han er meget bevidst om vælgernes bevægelighed og, at regeringspartierne, når de skal handle og tage ansvar, altid ophidser forskellige grupper.
Reinfeldt sagde endvidere, at vælgerbevægeligheden er noget, som man skal være særlig opmærksom på i de sidste dage op til valget.
- Derfor er der jo ikke noget besynderligt i, at det er dem, der ikke rigtig har besluttet sig, man henvender sig til i slutspurten, siger Reinfeldt.
Sverige går til valg søndag den 19. september.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde