Mangeårig leder i Zimbabwe Robert Mugabe er blevet indlagt
Zimbabes mangeårige leder Robert Mugabe modtager behandling på et hospital i Singapore, oplyser landets nuværende præsident. På billedet ses Mugabe tale til pressen efter valget i august. Foto: Jekesai Njikizana/Ritzau Scanpix
Jekesai Njikizana/Ritzau Scanpix
94-årige Robert Mugabe kan ikke længere gå, oplyser Zimbabwes præsident, efter Mugabe er blevet indlagt.
Zimbabwes tidligere præsident Robert Mugabe er blevet indlagt på et hospital i Singapore. Det oplyser landets nuværende præsident og Mugabes efterfølger, Emmerson Mnangagwa.
Det skriver nyhedsbureauet dpa.
Ifølge Emmerson Mnangagwa er Robert Mugabe ikke længere i stand til at gå.
- Han er gammel nu. Selvfølgelig er han for gammel til at gå. Vi vil sørge for, at han får alt det, han vil have, siger Mnangagwa.
- Vi passer på ham. Han er nationens far. Han er far for det fri Zimbabwe, lyder det fra Emmerson Mnangagwa.
Han tilføjer, at Robert Mugabe ventes at vende hjem til Zimbabwe om få dage.
I flere år har Mugabe ifølge vedvarende og ubekræftede rygter lidt af alvorlig prostatakræft. Han skal derfor også flere gange have modtaget behandling i netop Singapore.
Den mangeårige autoritære leder blev væltet ved et militærkup i 2017 efter at have været præsident siden 1987.
Indtil da havde han gjort sig bemærket for sin autoritære politik og konfrontatoriske linje over for Vesten.
Hans styre er ofte blevet mødt med international fordømmelse på grund af undertrykkelse af landets hvide mindretal.
Omstridte landbrugsreformer under Mugabes regeringstid resulterede i store økonomiske problemer i det tidligere velstående land i det sydlige Afrika.
I forbindelse med militærkuppet blev Mugabe sat i husarrest.
Det blev startskuddet til en række forhandlinger, der endte med, at Emmerson Mnangagwa, der tidligere støttede Mugabe, blev indsat som præsident.
I august i år blev 75-årige Emmerson Mnangagwa genvalgt i det første valg siden Mugabes fald.
Den endelige stemmeoptælling viste, at Mnangagwa havde fået over 50 procent af stemmerne. Både oppositionen og observatører betvivlede dog resultatet, og mindst tre personer blev dræbt under protester mod valgsnyd.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker