Mangel på vand og strøm: Fængselsfanger går amok
Mere end 70 indsatte er på flugt, og mindst fem personer meldes dræbt efter en opstand i fængsel i Indonesien.
De indsatte i Tanjung Gusta-fængslet i det nordlige Sumatra brød ud af deres celler og satte ild til et af administrationskontorerne sent torsdag aften. Et strømudfald afbrød vandforsyningen, og det var tilsyneladende det, de indsatte reagerede på.
- Oprøret blev udløst af mangel på el og vand, siger vicejustitsminister Denny Indrayana.
38 af de langt over 100 indsatte som undslap, er taget til fange igen, oplyser den lokale politichef Nico Afinta.
Fem personer, heriblandt to fængselsbetjente, er fundet døde med alvorlige forbrændinger ifølge Afinta.
Mere end et dusin af de undslupne fanger er dømt for terrorisme.
Fængslet er bygget til at huse 1054 personer, men der var 2600 indsatte, da optøjerne brød ud.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde