Maratonløb udgør stor sikkerhedsrisiko
Selv om myndighederne og sikkerhedseksperter gør sig store anstrengelser, så er store maratonløb ekstremt vanskelige at gøre sikre, siger analytikere.
"The Boston Marathon" er en af USA's virkelig store sportsbegivenheder, og myndighederne gør meget for at skabe tryghed omkring løbet.
Men det er svært at skabe sikkerhed på en strækning på 42,195 kilometer gennem en storbys forstæder og tæt befolkede centre.
- Det er en event i fri luft, hvor der ikke er nogen muligheder for at begrænse tilgangen af tilskuere. Det er en strækning på 42,2 kilometer med fri adgang. Folk kommer og går hele tiden, siger Lou Marciani, der er direktør for Det Nationale Center for Sikkerhed ved Tilskuersport ved University of Southern Mississippi.
I et interview med BBC pointerer han at sikkerheden mere end noget andet afhænger af, hvorvidt tilstrømningen af tilskuere begrænses. Det kan man gøre på et stadion og på idrætsanlæg, men ikke ved et maraton, siger han og tilføjer:
- I et mindre område har vi hunde, der kan spore sprængstoffer. Vi må udvikle en mere sensor-relateret teknologi, som kan anvendes til a finde bomber. Det er den retning vi skal gå i fremover for at kunne dække et større landskab.
I dag er den mest almindelige sikkerhedsrisiko "bandit-løbere", som løber ind på banen uden at være registreret eller løbere, der springer en af strækningerne over. Direkte vold mod atleter og tilskuere er ekstrem sjælden ved verdens sportsbegivenheder.
- Der er ikke nogen god måde, hvorpå man skabe sikkerhed i området omkring mållinjen, hedder det i et tweet fra Juliette Kayyem, som tidligere har stået for intern sikkerhed i Massachusetts.
Forud for et maraton løb gør organisatorerne omfattende forberedelser for at få den bedst mulige sikkerhed, og de holder planlægningsmøder med politi, redningsmandskab, brandfolk, hospitaler, førstehjælpere og forskellige lokale myndigheder.
- Alle sidder med ved bordet. Alle mødes mange, mange gange før selve begivenheden finder sted, understreger Marciani.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned