Den yderligtgående Nationale Front i Frankrig har på et landsmøde i partiet udpeget Marine Le Pen til ny leder.
Hun er datter af Den Nationale Fronts stifter, Jean-Marie Le Pen.
Allerede lørdag kunne kilder i partiet med sikkerhed sige, at den 42-årige Marine Le Pen ville blive valgt. Men resultatet er først blevet officielt søndag.
Hun fik fuld opbakning af sin 82-årige far, der lørdag gik af som leder af partiet.
Han rystede Frankrig og Europa, da han i 2002 blev nummer to ved et præsidentvalg og kom ud i en anden valgrunde mod daværende præsident Jacques Chirac.
Den blonde datter, der har tre børn og to skilsmisser bag sig, understreger, at der er stor forskel på hendes og farens politik. Marine Le Pen vil modernisere partiet og lokker nye vælgere til med en mindre ekstrem tone.
Hun har imidlertid fornylig sammenlignet bedende muslimer foran overfyldte moskeer med nazistiske besættere.
- Dette er det yderste højres sande ansigt, som ikke har ændret sig det mindste, og Marine Le Pen er lige så farlig som Jean-Marie Le Pen, siger en talsmand for Socialistpartiet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde