Marinearkæolog: Russisk ubåd bliver nok på havbunden
Russisk ubåd hentes sandsynligvis ikke op af det svenske vand. Og sker det, er det russernes beslutning.
Fundet af den svenske ubåd, som det svenske forsvar mener er 99 år gammel, er højst sandsynligt ikke interessant nok til, at man vil forsøge at bjærge ubåden.
- Normalt giver Første Verdenskrigs ubåde ikke de store overskrifter. Vi finder tit Første og Anden Verdenskrigs vrag, der er urørte, siger Jens Auer, lektor på Center for Maritime og Regionale Studier på Syddansk Universitet.
Det svenske forsvars ledelse, Försvarsmakten, har tirsdag meddelt, at den ubåd, der i sidste uge blev opdaget i svensk farvand, med meget stor sandsynlighed er en russisk ubåd, som forliste i 1916 efter kollision med et svensk fartøj.
Dermed er ubåden langt fra "moderne", som det ellers først lød i interviews med de svenske vragjægere fra Ocean X Team, der fandt den sunkne ubåd på østkysten i det mellemste Sverige, 1,5 sømil fra land.
Ubådsfund fra perioden omkring Første Verdenskrig er ikke unormale, men skulle der alligevel komme et svensk ønske om at hive båden op, så kommer de sandsynligvis til at bede russerne om lov først - hvis Rusland anerkender, at ubåden er deres.
- Hvis det er en russisk ubåd, så er det deres ubåd, og så kommer det i første omgang an på, hvor vigtigt, de synes, det er, at hente den op.
- Det er deres skib, selvom den ligger i svensk farvand, siger Jens Auer.
Svenska Dagbladet bringer tirsdag et interview med dykkerne, der fandt ubåden og spørger, hvordan de kunne tro, den var moderne.
Til det, svarer dykkerne, at ubåden sandsynligvis ville være i samme stand "om den så var dobbelt så gammel", og at de derfor ikke kunne vide sig sikre.
Samtidig understreger de, at de hurtigt meldte ud, at ubådsfundet ikke har noget at gøre med de ubådskrænkelser af svensk farvand, som svenskerne var vidne til sidste efterår.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker