Mark Carney tager teten i Canada med klokkeklar Trump-afvisning
Mark Carney blinker, kort inden han bliver taget i ed som canadisk premierminister. Foto: Blair Gable/Reuters
Canada vil aldrig nogensinde på nogen måde eller i nogen form blive en del af USA, siger ny premierminister.
Den tidligere centralbankchef Mark Carney er fredag blevet taget i ed som Canadas premierminister og er med det samme kommet med kontante udtalelser til USA og Donald Trump.
Carney var indtil for få år siden centralbankchef for Bank of England og guvernør i Bank of Canada.
Han sætter sig på posten som canadisk regeringsleder under en tilspidset situation med USA, der har øget toldsatser.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har også sagt, at han vil have Canada som USA's 51. stat.
- Vi vil aldrig nogensinde på nogen måde eller i nogen form blive en del af USA, siger Carney på sit første pressemøde som regeringsleder.
Han siger også, at snak om Canada som den 51. amerikanske stat er "forrykt".
Carney blev i weekenden valgt som ny leder af Det Liberale Parti og efterfølger nu Justin Trudeau på posten som premierminister.
Den tidligere centralbankchef sagde onsdag, at han gerne vil mødes med Trump, når der er "respekt for canadisk suverænitet".
På trods af at Carney er et ret ubeskrevet blad i politik, har der længe været rygter om hans politiske ambitioner.
Han blev valgt med overbevisende 85,9 procent af stemmerne som leder af Det Liberale Parti.
Men Carney står med udfordringer både udenrigs- og indenrigspolitisk.
Hans regering ventes nemlig ikke at kunne sidde særligt længe. Kilder i Det Liberale Parti siger, at han formentlig vil udskrive valg i løbet af de næste to uger.
Skulle han ændre sin holdning til det, kan hans mindretalsregering risikere at falde i en tillidsafstemning i slutningen af marts.
Næste uge ventes Carney at rejse til London og Paris.
Det vil ske som led i Canadas forsøg på at styrke alliancer i Europa under det kølige forhold til Trump og USA.
Da Trudeau meddelte, at han ville stoppe som canadisk regeringsleder i januar, var det efter næste et årti som premierminister for verdens arealmæssigt næststørste land.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet