Marokko følger nu i fodsporene på Frankrig og kalder landets ambassadør hjem fra Syrien.
Den marokkanske ambassade i Damaskus blev onsdag angrebet af støtter af præsident Bashar al-Assad, der er udsat for voldsomt pres fra omverdenen på grund af drabelige nedslag mod den syriske opposition.
Kong Mohammed VI tog beslutningen "om at beskytte mod et system, som ikke formår at forny sig selv", siger Marokkos udenrigsminister, Taieb Fassi Fihri.
Tidligere onsdag fremturede Den Arabiske Liga med en advarsel til Assad-regimet. Gruppen af arabiske lande har givet den syriske diktator tre dage til at stoppe sin "blodige undertrykkelse" af det syriske folk ellers vil det få konsekvenser for landet.
Bevæbnede grupper fra den syriske opposition angreb sent tirsdag en militær bygning, som tilhører den syriske efterretningstjeneste. Det fik USA til at advare mod, at volden kan fjerne sympatien for opstanden mod Assad.
Trods syriske løfter om det modsatte blev Marokko og De Forenede Arabiske Emiraters ambassader angrebet af regeringsvenlige syrere.
- Bashar al-Assads regime ser ikke ud til at lytte, særligt til anstrengelser udefra inklusive dem fra Den Arabiske Liga for at stoppe problemerne med vold, siger Fihri.
Syrien fik i weekenden suspenderet sit medlemskab af Den Arabiske Liga på grund af Assads-regimets blodige behandling af demonstranterne i landet.
FN anslår, at over 3500 mennesker er blevet dræbt under opstanden i Syrien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker