Den marokkanske regering indkaldte søndag den spanske ambassadør til en samtale for at protestere over rapporter i spanske medier om, at Marokko har flyttet soldater til en række store byer af frygt for folkelige protester.
- Regeringen i kongedømmet Marokko har udsendt en kategorisk afvisning af disse udmeldinger, siger kommunikationsminister Khalid Naciri.
Han understreger, at regeringen er "indigneret" over rapporterne, der er blevet bragt af den statslige spanske tv-kanal Canal 24 og en række andre medier.
Den marokkanske regering frygter angiveligt, at folkelige demonstrationer i Egypten, Tunesien og Algeriet spreder sig til landet, der trods et folkevalgt parlament i høj styres af kong Mohammad VI.
For få uger siden flygtede den tunesiske præsident Zine al-Abidine Ben Ali til Saudi-Arabien efter mange tusinde demonstranter gennem mange dage protesterede i gader for reformer.
Ifølge rapporterne i de spanske medier skal den marokkanske regering have flyttet soldater fra den sydlige del af Marokko mod Casablanca og hovedstaden Rabat, der ligger ved landets nordlige atlanterhavskyst.
Marokko har en del soldater udstationeret i Vestsahara, som landet besatte i 1975. Den algierskstøttede Polisario-bevægelse kæmper for områdets frihed og har med jævne mellemrum med marokkanske tropper.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker