Marokko stemmer for at fratage kongen magt

98,5 af af vælgerne har stemt ja til den forfatningsreform, som Marokkos kong Mohammed har fremsat. Det viser foreløbig optælling, siger landets indenrigsminister Taib Cherkaoui.

Reformen giver mere magt til landets regering, men kongen er stadig statsoverhoved og har magt over retssystemet, de religiøse myndigheder og militæret.

- Vi vidste fra start, at afstemningen ville være proreform, men ikke nødvendigvis af de rigtige grunde, siger menneskerettighedsaktivisten Quidad Melhaf.

- Udbredt fattigdom, analfabetisme og frygt for staten spiller en hovedrolle i afstemningen resultat, siger han.

Den marokkanske monark har trods reformen stadig ret til at opløse parlamentet, men han kan dog ikke gøre det enhændigt, som den nuværende forfatning tillader.

Det midlertidige resultatet er opgjort efter 94 procent af stemmerne er talt sammen. Vælgerfremmødet er på 72,65 procent.

Forfatningsreformen blev udformet efter Det Arabiske Forår satte gang i en sand protestbølge i store dele af en muslimske verden.

Kongen er indtil videre lykkes med at dæmpe marokkanernes tørst efter mere demokrati og indflydelse med forfatningsreformen.

Med reformen overtager premierministeren, der vælges i parlamentets største parti, posten som regeringschef. Domstolene får desuden en mere uafhængig rolle.

Reformen giver også flere rettigheder til kvinder og berberisk får status af officielt sprog sammen med arabisk.

ritzau/Reuters

Marokkanerne stemmer i overvældende grad for en forfatningsreform, der giver mere magt til regeringen.

Offentliggjort Sidst opdateret