Marokkos konge Mohammed VI siger, at han "snart" vil offentliggøre "dybe" reformer. Udmeldingen kommer efter, at fem mennesker blev dræbt under prodemokratiske demonstrationer søndag.
Kongen kom med sit løfte, da han præsenterede sit nye Økonomiske og Sociale Råd i Casablanca. Han gav ikke yderligere oplysninger.
Rådet, der inkluderer repræsentanter fra fagforeningerne, arbejdsgiverne og de politiske partier, skal rådgive regeringen om økonomisk og social politik. Formand for rådet er Marokkos tidligere indenrigsminister Chakib Benmoussa.
Dannelsen af rådet betragtes som et tegn på styrets vilje til at gennemføre reformer i et forsøg på at undgå de folkelige oprør, der ruller hen over flere arabiske lande.
Regeringen har tidligere oplyst, at fem mennesker blev dræbt, og 128 andre blev såret, heriblandt 115 medlemmer af Marokkos sikkerhedsstyrker, under og efter demonstrationer rundt om i landet søndag.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned