Maskerede mænd affyrer skud i Sydfrankrig
Maskerede mænd affyrer skud i Sydfrankrig Foto: Claude Paris/AP/POLFOTO
Claude Paris/AP/POLFOTO
Skud med automatvåben i Marseille, hvor Frankrigs premierminister kommer på besøg, er formentlig narkoopgør.
Maskerede mænd, bevæbnet med automatgeværer, har affyret skud i den sydfranske by Marseille, hvor landets premierminister Manuel Carlos Valls kommer på besøg senere mandag, oplyser en politikilde.
Øjenvidner ringede til politiet efter episoden og sagde, at maskerede mænd skød op i luften med Kalasjnikov-stormgeværer i en af Marseilles forstæder, skriver nyhedsbureauet AFP.
Ifølge en AFP-fotograf på stedet, så rykkede elitestyrker fra det franske politi ind i ejendommen La Castellane, som er kendt for at være et sted, hvor der omsættes narkotika.
Skyderiet har angiveligt fundet sted i forbindelse med et skænderi mellem to bander på seks til 10 mand, skriver avisen Le Figaro om episoden i den franske havneby ved Middelhavet.
Voldshandlingerne i den berygtede ejendom, hvor en 25-årig blev dræbt under et opgør i forrige måned, finder sted samme dag, som den franske premierminister besøger byen.
Marseille har i flere år været plaget af udbredt banderelateret brug af skydevåben.
Politiet siger, at mange drab i byen sker i forbindelse med krige om territorier blandt adskillige rivaliserende bander, som kæmper om kontrollen over narkosalget i byens fattigste kvarterer.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker