Soldatens advokat, John Henry Brown, siger, at hans klient ifølge familien stod ved siden af en amerikansk soldat, som kom slemt til skade.
- På den lille base, hvor han var, blev en person hårdt såret dagen før den påståede hændelse, og at det påvirkede alle soldaterne, siger John Henry Brown.
Ifølge advokaten havde den tiltalte mand været skeptisk i forhold til at blive udsendt for fjerde gang, og han var efter sigende overrasket over at skulle i krig.
Der kom ikke andre oplysninger fra advokaten om hændelsen, og det er uklart, om oplevelsen har været en udløsende faktor i forbindelse med massakren.
Soldaten er to gange tidligere blevet såret under sine tre tidligere udsendelser. Da han var udstationeret i Irak, blev hans hoved beskadiget, fordi hans bil kørte på en vejsidebombe.
Ved en anden udsendelse fik han skader, der gjorde det nødvendigt at fjerne dele af foden.
Inden han blev sendt af sted til Afghanistan blev han screenet for sin hovedskade. Advokaten ved dog ikke, om hans klient har posttraumatisk stress, men siger, at det muligvis skal undersøges i forbindelse med retssagen.
Advokaten afslog at offentliggøre navnet på manden. Det amerikanske militær har ligeledes gjort alt for at sikre, at navnet ikke slipper ud i offentligheden. Begge steder lyder meldingen, at det sker i respekt for de pårørende.
John Henry Brown fortalte også, at både familien og soldaten selv troede, at han var færdig med at være i krig, da han fik at vide, at han igen skulle udsendes.
Browne og hans rådgiver Emma Scanlan, har mødt soldatens familie.
- De var i chok. Han havde aldrig sagt noget negativt om muslimer. Han er i det hele taget en meget mild person, siger advokaten.
Soldaten risikerer dødsstraf for at have udført massakren, har den amerikanske forsvarsminister, Leon Panetta, sagt.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker