Massedemonstration i Paris mod homovielser
Foto: Fred Tanneau /Scanpix
Fred Tanneau /Scanpix
Broerne hen over Seinen i det centrale Paris var tirsdag fyldt med bannere, da modstandere mod ægteskaber mellem homoseksuelle demonstrerede mod den socialistiske regerings forsøg på at ændre lovgivningen på området.
Med slagord som "Alle skal have en far og en mor" og "En far og en mor, det er enkelt nok".
Der er modstridende oplysninger om antallet af demonstranter, men mellem 340.000 og 800.000 strømmede til det centrale Paris for at deltage i protestaktionen - mindst det dobbelt antal af en lignende demonstration søndag.
Protesterne, der tirsdag skabte trafikalt kaos mange steder i den franske hovedstad, er modstandernes sidste forsøg på at få ændret en reform, der ventes vedtaget i Nationalforsamlingen i februar.
Meningsmålinger viser, at et klart flertal af parlamentarikerne og af franskmændene i det hele taget går ind for homoægteskaber.
En Ifop-meningsmåling i weekenden viste, at 63 procent af befolkningen støtter forslaget om homoægteskaber. Imidlertid er franskmændene anderledes indstillet, når det gælder homoseksuelles ret til at adoptere børn. Her siger 51 procent nej.
Den konservative opposition har fremsat ikke færre end 5000 ændringsforslag til lovkomplekset, som skal færdigbehandles i Nationalforsamlingen i de kommende to uger.
Blandt modstanderne har der været opfordringer til, at sagen sendes til folkeafstemning, men det afvises af præsident François Hollande, som havde en legalisering af homoægteskaber som valgløfte ved præsidentvalget sidste år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde