Tusinder af mennesker er blevet evakueret, og to lufthavne er blevet lukket i forbindelse med, at to vulkaner er kommet i udbrud i Guatemala og Ecuador, oplyser myndighederne. To er omkommet i forbindelse med udbruddene, der har sendt aske over flere byer.
Guatemalas præsident, Alvaro Colom, har erklæret 15 dages undtagelsestilstand omkring Pacaya-vulkanen, 50 kilometer syd for hovedstaden, Guatemala By.
Vulkanen kom i udbrud igen fredag efter også at have rørt på sig onsdag. I den forbindelse blev to mennesker, den ene en tv-journalist, der dækkede begivenheden, dræbt.
I Ecuador kom der udbrud i Tungurahua-vulkanen, hvilket førte til evakueringen af mindst syv landsbyer og lukningen af lufthavn og skoler i Guayaquil, landets største by.
Aske fra vulkanen farver millionbyen og de omkringliggende områder sorte.
Den fem kilometer høje Tungurahua-vulkan, der ligger 135 km syd for hovedstaden, Quito, havde også et kraftigt udbrud i 2006. Dengang blev seks mennesker dræbt. Udbruddet ødelagde 700 huse.
I forbindelse med den 2,5 kilometer høje Pacaya-vulkans nye aktiviteter fredag blev den internationale lufthavn i Guatemala By lukket, og den vil, ifølge præsident Colom, først blive genåbnet i løbet af lørdagen.
Myndighederne i Guatemala skønner, at 100 boliger er blevet ødelagt i forbindelse med udbruddet. Mellem 1700 og 1900 mennesker er blevet evakueret fra deres hjem og er blevet indkvarteret i lejre i tre distrikter omkring hovedstaden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde