34 døde mennesker er fundet i en grav i Nafusa-bjergene i det vestlige Libyen.
Det ser ud til, at der er tale om mænd, som blev tilbageholdt og skudt af styrker, der er loyale over for Libyens flygtede leder, Muammar Gaddafi.
Det siger menneskeretsgruppen Human Rights Watch (HRW).
- Der er stærke beviser for, at de blev tilbageholdt og henrettet i begyndelsen af juni, inden Gaddafi-styrker flygtede fra området i Nafusa-bjergene, hedder det i en erklæring fra HRW.
- Disse ofre omfatter nogle meget gamle mænd, flere af dem henrettet sammen med deres sønner, siger Peter Bouckaert, en af HRW's ledere.
Han tilføjer, at der er beviser, som tyder på, at Gaddafi-loyalister, der kæmpede for at knuse oprøret imod Gaddafi, gennemførte en "massehenrettelse".
Ifølge HRW blev ligene fundet med bind for øjnene og hænderne bundet.
Der er desuden fundet patronhylstre på stedet, hvilket antyder, at de 34 mænd blev skudt umiddelbart før, at de blev kastet i massegraven.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker