Ligene af 250 britiske og australske soldater er fundet i en massegrav fra Første Verdenskrig ikke langt fra byen Lille i det nordvestlige Frankrig.
Ligene er fundet under en fire måneder lang udgravning. De uidentificerede soldater omkom under slaget om Fromelles i 1916, oplyser det britiske forsvarsministerium.
De 250 soldater vil nu blive begravet med fuld militær udmærkelse på en nyanlagt militærkirkegård ikke langt fra det sted, hvor massegraven blev opdaget.
Forsvarsministeriet i London siger, at man er gået i gang med identificere de omkomne.
Slaget ved Fromelles var det første større slag på vestfronten mellem britiske og australske soldater og den tyske hær. 1547 britiske og 5.533 australske soldater blev enten dræbt, såret eller taget til fange.
19. juli 1916 står som den blodigste dag i australsk krigshistorie.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned