* FØDT 13. februar 1979 i Oslo, Norges hovedstad.
* OPVÆKST: Forældrene blev skilt året efter hans fødsel, og han voksede op i det vestlige Oslo sammen med sin mor og en halvsøster.
Anders Behring Breivik besøgte af og til sin far, der boede i Frankrig. De to mistede forbindelsen til hinanden omkring 1995.
Han gik på handelsgymnasiet i Oslo fra 1995 til 1998, men har ikke gennemført en videregående uddannelse.
* ERHVERV: Han har arbejdet for et teleselskab og har forsøgt sig med internetselskaber. Et af dem solgte falske eksamensbeviser.
I 2009 dannede han firmaet Breivik Geofarm, der gav ham adgang til at købe kemikalier og andre materialer, der kan bruges til at lave sprængstof af.
* ANDET: Var på et tidspunkt med i Fremskrittspartiets Ungdom. Har været medlem af en frimurerloge, som han blev ekskluderet fra efter angrebene den 22. juli.
Breivik havde endvidere medlemskab i en skydeklub, hvilket gav ham adgang til våbentilladelse og våben.
* INTERNET: Han skal have været aktiv i deltagelse i computerspil, blandt andet World of Warcraft.
Samtidig skal han have været i kontakt med indvandrerkritiske grupper og højregrupper. På debatsider på internettet har han givet udtryk for nationalistiske og antiislamiske holdninger.
* TERROR: Den 22. juli 2011 sprængte Breivik en bombe i Oslo og begik skudmassakren på øen Utøya. Tilsammen blev 77 mennesker dræbt.
* SIDEN DA: Han blev anholdt på Utøya og har erkendt de mange drab. Siden har han været varetægtsfængslet.
To retspsykiatere gav Breivik diagnosen paranoid skizofren i en vurdering den 29. november 2011. Psykiaterne konkluderede, at han var psykotisk på gernings- og observationstidspunktet og derfor strafferetsligt utilregnelig.
En ny rapport, der lå klar den 10. april, konkluderede derimod, at Breivik var tilregnelig i gerningsøjeblikket. Under retssagen vil det være op til domstolen at vurdere, hvilken rapport den vil vægte højst.
Retssagen mod Breivik blev indledt mandag. Den ventes at vare 10 uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde