De mexicanske myndigheder har anholdt Oscar Garcia Montoya. Han er mistænkt for at være bandeleder og for at være direkte ansvarlig for 600 mord.
Den 36-årige Montoya menes at være øverste leder af Mano con Ojos-banden, som sættes i forbindelse med omkring 900 mord i Mexico City-området.
Alfredo Castillo er statsanklager i Mexico City. Han siger, at Montoya har tilstået at have begået eller beordret 600 mord.
Han er under mistanke for selv at have myrdet og halshugget 20 mennesker i Mexico City.
Montoya blev anholdt torsdag morgen lokal tid i Tlalpan i den sydlige del af Mexico City.
Angiveligt var han i færd med at planlægge mord på seks personer, som havde planer om at forlade Mano con Ojos-banden. Mordene skulle ske i weekenden.
Montoya har en gang arbejdet som betjent. Det var i det nordlige Mexico, og han kom i politiuniform efter at være deserteret fra flåden.
Der var i øvrigt udsat en dusør på ham på fem millioner pesos - omkring 2,2 millioner kroner.
Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt nogen har fået dusøren i forbindelse med anholdelsen af Montoya.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker