Masser af anmærkninger i eurolandes budgetplaner
Selv om ingen af de 17 eurolande får besked om, at de skal skrive deres finanslovsforslag om, er der masser af løftede pegefingre fra EU-Kommissionen, der fredag for første gang gennemfører en ny, årlig gennemgang af eurolandenes budgetplaner.
Blandt de store lande er det især Italien og Spanien, der får alvorlige røde mærker i karakterbogen.
Begge lande får besked om, at der med deres aktuelle planer er fare for, at de ikke overholder kravene i vækst- og stabilitetspagten.
For Italiens vedkommende på grund af den offentlige gæld, mens problemet for Spanien er det offentlige underskud.
Men der er også advarsler om, at for eksempel det normalt stærke euroland Finland er i alvorlig fare for ikke at leve op til reglerne.
Og uden for eurozonen får Polen besked om, at landet ikke har gjort, som det har fået besked på for at få rettet op på sit offentlige underskud.
Der er en konstatering af, at polakkerne har forsøgt at lappe hullet til næste år med en engangsindtægt fra omlægning af pensionssystemet. Men også en klar besked om, at det ikke løser problemet på længere sigt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde