Den offentlige transport er delvist lammet og skoler lukket, mens op mod to millioner franskmænd torsdag strejker mod regeringens planer om pensionsreformer. Omkring halvdelen af højhastighedstogene TGV og en fjerdedel af alle lokaltog er aflyst. Samtidig er busruter i 65 byer indstillet og omkring 15 procent af alle flyafgange fra lufthavnen Charles de Gaulle ved Paris aflyst.
En stor protestmarch finder sted i det østlige Paris, hvor Bernard Thibault, lederen af landets største fagforening CGT, anslår, at "omkring to millioner" deltager i aktionerne på landsplan.
Undervisningsministeriet siger, at 32 procent af alle skolelærere i grundskolen strejker, mens 10 procent af lærerne på videregående skoler er udeblevet fra arbejdet.
Det er regeringens planer om at hæve pensionsalderen fra 60 til 62 år for at få bragt de statslige udgifter ned, der har udløst protesterne.
Lederne af de seks fagforbund, som står bag strejken, havde planlagt aktioner i omkring 200 byer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde