Massive brande hærger Los Angeles
To massive brande hærgede i centrum af den amerikanske storby Los Angeles i Californien mandag. Foto: Nancy Yuille/AP/POLFOTO
Nancy Yuille/AP/POLFOTO
Flere end 350 brandmænd kæmpede mod to massive brande i storbyen Los Angeles i Californien.
To massive brande hærgede i centrum af den amerikanske storby Los Angeles i Californien mandag.
Flammerne tilintetgjorde et lejlighedskompleks på syv etager, der var under opførelse, og ødelagde flere andre bygninger, men ingen mennesker kom noget til.
Branden kunne ses fra lang afstand, og tykke røgskyer førte til, at motorvejen i området blev spærret i begge retninger midt i morgentrafikken.
Flere end 350 brandmænd kæmpede mod flammerne, men mandag morgen lokal tid var brandene under kontrol.
Ilden spredte sig hurtigt gennem lejlighedskomplekset, og embedsmænd advarer om, at der er mulighed for, at bygningens stilladser falder ned på kørebanen, selv efter at branden er blevet slukket.
Det var ikke umiddelbart muligt at give en årsag til branden, der spredte sig over en karré svarende til knap 93.000 kvadratmeter.
Brandmænd fra nærliggende områder kørte til centrum for at hjælpe med at slukke brandene.
Branden var så stor, at brandmænd, der ilede til, kunne mærke varmen allerede ved deres brandstation.
To tilstødende kontorbygninger blev også beskadiget af den ekstreme varme. Flammerne spredte sig til bygningerne, men blev slukket, siger embedsmænd.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned