Massivt regnvejr sætter Rom under vand
Den italienske hovedstad er hårdt plaget af et voldsomt regnvejr. Seværdigheder og byens skoler er lukkede.
Roms kendte vartegn Colosseum og Forum samt alle skoler i den italienske hovedstad er torsdag lukkede, da myndighederne venter "exceptionelle" regnskyl.
Tidligt torsdag morgen måtte fire metrostationer lukke på grund af vandmasserne, og adskillige veje i byen står under vand. De italienske myndigheder forventer, at vejrforholdene bliver væsentligt forværret i løbet af eftermiddagen.
- Jeg vil gerne opfordre alle folk til at begrænse brugen af deres biler, hvis det ikke er strengt nødvendigt. Det er klart, at der vil komme afbrydelser og endda uheld, skriver Roms borgmester, Ignazio Marino, i en video, der er blevet lagt ud på Facebook.
Længere nordpå er Venedig også ramt af oversvømmelser flere steder i byen. I byen Carara i Toscana er 450 mennesker blevet evakueret, da en flod gik over sine bredder. Situationen i byen skulle dog være på vej tilbage til normalen, oplyser de lokale myndigheder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned