Massivt snevejr skaber kaos i det nordlige Frankrig
Sne dækker Tuilerierne. Et snetæppe på 15 centimeter og is på mange veje i det nordlige Frankrig har skabt trafikkaos. Foto: Scanpix/Thomas Samson
Scanpix/Thomas Samson
Flere hundrede bilister nær Paris måtte tilbringe natten i deres biler, fordi veje ikke var ryddet for sne.
Et snetæppe på 15 centimeter og is på mange veje i det nordlige Frankrig har skabt trafikkaos, skriver Reuters. Togene kører med nedsat fart, og myndighederne i 25 af landets 101 departementer har udsendt advarsler om farlige vejrforhold.
Højhastighedstogene TGV kører også med reduceret fart, og alle opfordres til at udsætte deres rejser, hvis det er muligt.
I flere regioner er skolebusser holdt op med at køre, og uden for Paris måtte flere hundrede bilister tilbringe natten i deres biler, fordi myndighederne ikke i tide nåede at rydde vejene for sne.
Over 700 måtte tilbringe natten i soveposer på to togstationer nær Paris.
Myndighederne har oprettet læsteder for kulden langs vejene i Paris-regionen. Natten til onsdag søgte 1500 mennesker tilflugt i læstederne.
Vejret førte til aflysninger af flyafgange i Orly-lufthavnen.
- Vi står over ekstraordinære forhold, fastslår regeringstalsmand Benjamin Griveaux.
Mindst 15 centimeter sne er faldet i forstæderne omkring Paris, hvilket er det kraftigste snefald siden 2013.
For mange børn og eventyrligt indstillede personer har vejret dog været en velsignelse en del af tiden. Mange har stå på ski på Montmartre, den stejle bakke i det nordlige Paris, hvor kirken Sacre Coeur ligger. På veje til og fra skoler er der blevet udkæmpet sneboldkampe.
Men snestorme og temperaturer langt under frysepunktet har været en prøvelse for de fleste. Pendlere er strandet uden for Paris, fordi busser og metro har været ramt af store forstyrrelser, og turister er blevet skuffet over, at blandt andet Eiffeltårnet blev lukket forud for det massive snevejr.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet