May bliver første leder til at besøge præsident Trump
Storbritanniens premierminister, Theresa May, bliver den første statsleder, der besøger USA's nye præsident, Donald Trump. Arkivfoto. Foto: AP/Laurent Gillieron
AP/Laurent Gillieron
USA's nye præsident har også planlagt et møde med Mexicos præsident Nieto 31. januar.
USA's præsident, Donald Trump, vil fredag den 27. januar byde velkommen til Storbritanniens premierminister, Theresa May.
Dermed bliver May den første udenlandske leder, der besøger USA's nye præsident.
Det oplyser Sean Spicer, talsmanden for Det Hvide Hus, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Theresa May står som premierminister i spidsen for Storbritanniens brud med EU - populært kaldet brexit.
Afstemningen, der førte til det historiske brud med Den Europæiske Union, blev en kendsgerning blandt andet på grund en stor modstand mod den politiske elite i den britiske befolkning.
Samme modstand i den amerikanske befolkning menes at have spillet en medvirkende rolle i præsidentvalget i USA, hvor Donald Trump overraskende løb med sejren.
Theresa May var en af de første til at lykønske den nye amerikanske præsident efter indsættelsesceremonien fredag.
Hun sagde blandt andet, at hun er overbevist om, at Donald Trump anerkender vigtigheden af Nato, selv om han for få dage siden kaldte militæralliancen "forældet".
Donald Trump har også planlagt et møde med Mexicos præsident, Enrique Peña Nieto.
De to præsidenter talte i telefon sammen lørdag og blev enige om at mødes for at tale om handelsaftaler, indvandring og sikkerhedsspørgsmål.
Mødet er planlagt til at finde sted 31. januar.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet