May om brexit: Enten min aftale eller ingen aftale
Den britiske premierminister, der her ses sammen med sin mand i Philip ved en kirke i Sonning søndag, siger i en udtalelse om brexit, at "det er enten min aftale eller ingen aftale". Foto: Peter Nicholls/Reuters
Peter Nicholls/Reuters
May: Parlamentet får et valg mellem mit forslag til en aftale med EU - eller ingen aftale overhovedet.
Den britiske premierminister, Theresa May, siger i en udtalelse om brexit, at "det er enten min aftale eller ingen aftale".
May siger til BBC, at medlemmerne af det britiske parlament får et valg mellem hendes forslag til en aftale med EU - eller ingen aftale overhovedet.
I et interview med BBC-programmet "Panorama" er den britiske premierminister også kritisk over for en plan fra britiske EU-modstandere, "brexiters".
De fremlægger et alternativt forslag til den del af aftalen, som omhandler grænsen mellem Nordirland og Irland.
Grænseovergangen på den irske ø er et af stridspunkterne internt i Storbritannien i forbindelse med en aftale om at forlade EU.
Mays støtte i parlamentets underhus hviler på det smallest mulige flertal, der er baseret på Det Konservative Parti og det nordirske unionsparti, DUP. Tilsammen har de 325 ud af 650 medlemmer.
Den markante EU-modstander og tidligere udenrigsminister, Boris Johnson, siger, at regeringens mislykkede bestræbelser på at få løst spørgsmålene om grænsen mellem Nordirland og Irland har ført til en "forfatningsmæssig vederstyggelighed".
En rundspørge foretaget for BBC viser, at et flertal af vælgerne i Storbritannien mener, at følgerne af landets udtræden af EU vil blive negative.
May siger i udtalelsen til BBC, at hvis parlamentet ikke ratificerer den foreliggende plan, den såkaldte Chequers-plan, så vil alternativet formentligt være ingen aftale.
- Jeg tror, at alternativet til Chequers-planen er, at vi ikke får nogen aftale, siger May.
Det store oppositionsparti, Labour, vil ikke stemme for det forslag til en aftale om at forlade EU, som May har lagt frem. Det sagde partiets udenrigsordfører, Emily Thornberry, til Financial Times i sidste uge.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned